
🎵Musik og samtaler
Lokale navne, nye stemmer og uformelle samtaler om livet, Sydfyn og naturen – under åben himmel.

Én dag der kan samle hele Sydfyn
Vi drømmer om at skabe en ny årlig festival på Thurø – skabt af øens foreninger, ildsjæle og lokale aktører.
En dag med musik, mad, talks, aktiviteter og fællesskab for hele øen og alle vores venner.
Sydlandet skal samle hele Sydfyn til én sommerdag fyldt med musik, mad, oplevelser og fællesskab – skabt af dem, der bor her. Børnefamilier, bedsteforældre, naboer, foreninger, producenter og musikere fra hele Sydfyn.

Lokale navne, nye stemmer og uformelle samtaler om livet, Sydfyn og naturen – under åben himmel.

Smagsoplevelser og drikkevare lavet af mennesker fra området.

Spejdere, gymnastik, sejlklub, surf og bold skal være med til at skabe oplevelser som børn og voksne kan deltage i.

Tæpper på jorden, børn der går på eventyr, langbordsmiddage og en dag hvor generationer mødes.
Festivalen kommer til at foregå ude ved Thurøbund Spejdercenter – et helt unikt sted med grønne enge, tæt skov og vandet lige ved siden af. Kortet her viser, hvordan vi forestiller os, at festival området kunne se ud.

Intet er besluttet endnu. Men forestil dig en sommerdag ved Thurøbund med…
Start dagen langsomt med udsigt over Thurøbund, bare tæer i græsset og ro i kroppen.
Langborde, lokale råvarer, kaffe, morgenmad og mennesker man kender – eller lærer at kende.
Sange vi kender, sange vi næsten kender, og følelsen af at synge sammen med et par hundrede andre.
En festival hvor børnene naturligt er en del af dagen. Hvor de kan lege, prøve spejder, bold, sejl, gymnastik og andre kreative aktiviteter samt hoppe i vandet.
Lokale navne, nye stemmer og større musikalske oplevelser på scenen gennem dagen – og måske dans når solen går ned.
Uformelle talks om mennesker, livet, Sydfyn, naturen og de idéer der er værd at tale om.
Streetfood, restauranter, lokale producenter, kolde drikke og ting lavet af mennesker fra området.
Spejdere, gymnastik, sejlklub, surf, bold og andre lokale fællesskaber skaber oplevelser sammen med gæsterne.
Tæpperne bliver liggende, børnene bliver trætte, lysene bliver tændt – og musikken får måske folk op at stå.
Sydlandet skal ikke bare samle Sydfyn én dag om året. Festivalen skal også styrke de fællesskaber, der gør Thurø til Thurø. Derfor skabes den som en foreningsdrevet festival, hvor lokale foreninger inviteres helt ind – og hvor ambitionen er, at et overskud kan være med til at skabe nye aktiviteter på øen.
Én sommerdag hvor børnefamilier, bedsteforældre, naboer og venner af øen mødes i græsset.
Sydlandet skabes som en foreningsdrevet festival, hvor ambitionen er, at et overskud kan skabe nye aktiviteter og fællesskaber på øen.
Festivalen skal ikke bare arrangeres for Thurø. Den skal skabes sammen med Thurø.
Vi leder efter frivillige, foreninger, musikere, madfolk og alle med en god idé, der har lyst til at være med helt fra begyndelsen.

Vi er stadig i gang med at undersøge interessen for festivalen. Hvis Sydlandet bliver til virkelighed, vil den blive afholdt den 19. juni 2027 - ville du deltage hvis festivalen bliver til noget?
Svaret er ikke bindende – blot et signal om, at du synes om idéen og kan se dig selv deltage

Det starter med en idé, et stykke græs ved Thurøbund og en masse mennesker. Resten skaber vi sammen.